Spark 2012 i gang med super Kick Off Arrangementer

18/1 - 26/1 og 31/1 2012

Vi har kombineret underholdning, teambuilding og lækker buffet i et arrangement, designet til at give dig og dine medarbejdere motivation, inspiration og godt humør til et fantastisk år.

Aftenen byder på foredrag med en kendt foredragsholder, 1 times bowling og en lækker asiatisk buffet til en fordelagtig pris.

Den. 18. januar byder vi velkommen til Arne Nielsson, som er tidobbelt verdensmester og olympisk sølvvinder i kano. Siden 1995 har han arbejdet som coach og foredragsholder for primært erhvervs- og idrætsfolk. Han har med emnet "viljen til sejr" motiveret og inspireret mere end 200.000 mennesker.

Den 26. januar får vi besøg af Nicolai Moltke-Leth, som er tidligere jægersoldat og har i den forbindelse udgivet bogen "Jo, du kan" og derudover opnået stor succes som elitesportsudøver. Hans foredrag i Big Bowl handler om, hvordan man udvikler egne såvel som andres kompetencer og når sine mål.

Den 31. januar kommer den selvudnævnte blærerøv på besøg, Mads Christensen, som er tidligere moderedaktør på magasinet Euroman. Han fortæller om selviscenesættelse og de mange signaler vi alle sender. De ting, vi omgiver os med har stor betydning for vores selvopfattelse og ikke mindst den måde, hvorpå omverden læser os.

Efter foredraget åbner vi op for vores nye asiatiske buffet, som byder på en overdådig kombination af spændende retter fra den mangfoldige asiatiske kontinent. Buffeten består af flere end 20 forskellige retter, som varierer mellem stærke, søde, skarpe, sunde og ikke mindst lækre smagsindtryk.

Pris inkl. Asiatisk buffet, bowling og foredrag kr. 269,-