Et par eksempler på hvad Asiatisk buffet kan bestå af:

Mandag - lørdag, 5/1 - 28/2

Asien er kommet til Valby
Vi tilbyder Asiatisk buffet - Sundt og lækkert!

Her præsenterer vi vores nye spændende asiatiske buffet, hvor du kan forkæle dine sanser med en stor variation fra det asiatiske køkken.

Forret:
Spark smagsløgene i gang med vores Tun Sashimi, serveret på en bund af ingefær, salat og med blommedressing med sprøde tang chips.

Eller hvad med en alternativ forret - en spændende asiatisk tapasanretning bestående af vores egen hjemmelavede forårsruller, 2 forskellige sushi Maki med hhv. laks og avocado samt chili- og limemarinerede rejer. Hertil serverer vi en spicey gul paprikasuppe.

I buffeten kan du starte med en fantastisk thailandsk Tom Yum-fiskesuppe. Hertil kan vi varmt anbefale enten vores hjemmelavede brød eller de rygende varme Papadambrød, som du med fordel kan pifte yderligere op med en kinesisk sesam Tahini pasta.

Cavery buffet:
Vores kok står klar til at tranchere abrikos- og rosmaringlaseret svinekam, vores supermøre oksefilet, som er nænsomt tilberedt med kokosmælk og limeblade samt saftig karrybagt kalkunbryst.

Varmt:
Blandt de varme retter har vi valgt at krydre smags- og synssanserne med lækre kyllingespyd i teriyakisauce, stegte fiskekager og lynstegte grøntsager. Derudover kan vi friste med krydret oksekød i soya og babyspinat, eller prøv at smage den indonesiske nationalret Nasi Goreng, som består af stegte ris med kylling og sprøde lynstegte grøntsager. Fra det syd asiatiske køkken er vi blevet inspireret og herfra har vi de farvestrålende Tikka Masala kyllingelår, som er vendt i knuste cashewnødder, citronsaft og milde krydderier, og kinesisk variant af ribbensteg i tern med sesam. Fra det dybe hav byder vi på en lækker grillet makrel med sød chiliglasering og grillet fisk i bananblade.

Koldt:
Hertil serverer vi selvfølgelig velduftende jasminris, nudler og flere varianter af lynstegte grøntsager, og forskellige lækre salater som f.eks. rissalat, nudelsalat samt slangebønner med blæksprutter i sød chili. Eller hvad med at prøve en tangsalat med sesamfrø? Derudover skal du unde dig selv at smage de friske vietnamesiske rispapirruller med svampe og brøndkarse og de stegte majskager med chili. Desuden kan vi tilbyde Thai kålsalat med koriander og kokos samt en smuk og smagsfuld lime- og koriandermarineret laks med rødbede og spagetti, kikærtesalat og selvfølgelig de sprøde og lækre rejechips. Endelig er der også de protein- og vitaminrige grønne Edamame soyabønner, som spises friske i bælg som snack.

Du har selvfølgelig også mulighed for at blande din helt egen salat fra vores salatbuffet.

Saucer:
Hertil serveres et udvalg af hjemmelavede saucer, bl.a.
tomat-, appelsin og koriandersauce, sur/sød æblesauce, citron- og rødvinssauce.

Dressing:
Abrikosdressing, Wasabi, Soya

Desserter:
Afrund denne overdådige middagsbuffet med en spændende japansk grøn te-is med frisk frugt, eller måske har du lyst til noget andet lækkert fra vores dessertkort.

Velbekomme!

Indholdet varieres fra aften til aften, derfor kan ovenstående kun ses som eksempler på indholdet